Login | Site map | Print
Her er de interaktive undervisningsmaterialer eleverne kan anvende ved arbejdet med webparlamentet Info Webparlamenter
Hvad skal der ske?
Præsentation
Ideudvikling
Projektudvikling
Webhøring
Søgning på internettet
Vid gi'r bid
Find på søgeord
Læs linksider
Vurder brugbarhed
Brug oplysningerne
Biblioteket
Interview
Respons
Det gode argument

Læs linksider

En linkside er den side Google viser søgeresultaterne på: Der er links til 10 sider.

 

På en linkside er der rigtig mange oplysninger om de sider Google har fundet.

Den blå overskrift man kan klikke på, er titlen på siden. Nogle gange er det titlen på alle de sider der ligger på sitet. Andre gange kan det være titlen på netop den side google har fundet. Det afhænger af dem der har lavet siden.

 

Teksten under titlen er et uddrag af teksten på siden. Uddraget er det første sted hvor søgeordene står på siden. Søgeordene er fremhævet med fed skrift. Væn jer til at læse uddraget grundigt før i klikker ind på siden. Ved at læse uddraget kan I se hvilken sammenhæng ordene står i, så I fx ikke behøver at gå ind på en biblioteksoversigt over bøger af Johanne K Rowling (3. hit i figuren).

 

Tre fede prikker (...) betyder at noget er udeladt i teksten for at alle søgeord kan komme med. Det betyder at søgeordene ikke står samme sted. Vær meget opmærksom på det - for ofte skal søgeordene stå sammen for at man kan bruge siden.

Opgave: Læs linksider

Gå nu tilbage til jeres søgning der gav mellem 5 og 50 links. Nu er det opgaven for jer at vælge 3 links ud. I SKAL IKKE KLIKKE ENDNU. Først skal I svare på hvorfor det var netop disse tre links I valgte. Skriv et svar for hver link (1, 2 og 3).

Står nøgleordene sammen? Hvorfor er de ord nøgleordene står sammen med, gode?

Hvad tror I siden handler om?

Hvorfor er denne side relevant?


Webmaster: Jeppe Bundsgaard
SmartSite Publisher