Login | Site map | Print
Her er de interaktive undervisningsmaterialer eleverne kan anvende ved arbejdet med webparlamentet Info Webparlamenter
Hvad skal der ske?
Præsentation
Ideudvikling
Projektudvikling
Webhøring
Søgning på internettet
Biblioteket
Interview
Respons
Det gode argument
De andres argumenter

Det gode argument

Hvad er et godt argument?

Det kan være hårdtslående, både i den ene og den anden betydning. Det kan vække til eftertanke eller det kan ændre hele ens opfattelse af en sag.

Men hvordan kan man selv fremsætte et godt argument?

Og hvordan kan man undersøge andres argumenter for at se om de er så gode som de måske umiddelbart ser ud til?

Det er det denne tekst og disse interaktive assistenter handler om. Hvis I gerne vil undersøge at argument, kan I bruge den assistent der hedder De andres argumenter, hvis I gerne vil have hjælp til at formulere et godt argument, så brug assistenten til at udvikle Jeres eget gode argument, ellers kan I læse nedenfor hvilke ord og begreber I skal lære. Når I har arbejdet (måske flere gange) med assistenterne, skal det der står nedenfor, gerne være let at forstå for jer.

En påstand

Et argument handler om at underbygge en påstand. Påstanden kan fx være "Alle fodboldspillere er nogle drengerøve!" Eller "Forsøg med dyr bør afskaffes".

Et belæg (eller flere)

Et argument er først et argument når man har underbygget påstanden med et belæg. Det kan fx være belæg for at alle fodboldspillere er nogle drengerøve: "Fordi de elsker at kaste sig rundt i mudderet" eller "Fordi de altid siger sjofle vittigheder".

Belæg for at forsøg med dyr bør afskaffes kunne fx være: "Fordi dyr ikke skal lide for menneskers forfængeligheds skyld", eller "Fordi dyr har rettigheder som mennesker".

Hjemmel

Hjemmel er de holdninger eller sandheder der er en forudsætning for belægget, altså det der får belægget til at være belæg for påstanden. For det meste er hjemmel underforstået (dvs. at det ikke siges eller skrives i selve argumentet).

Hjemmel for belægget at fodboldspillere altid siger sjofle vittigheder og derfor er nogle drengerøve, kan fx være: "Dem der siger sjofle vittigheder er nogle drengerøve".

Hjemmel for belægget at dyr ikke skal lide for menneskers forfængeligheds skyld kan fx være at menneskers forfængelighed ikke er en værdig sag at lide for.

Hjemmel er altså nogle love eller regler som den der siger argumentet går ud fra at modtageren er enig i.

Som sagt er hjemmel ofte ikke med i argumentet, så argumentet kan fx være:

"Fodboldspillere er nogle drengerøve fordi de altid siger sjofle vittigheder".

Og ikke: "Foldboldspillere er nogle drengerøve fordi de altid siger sjofle vittigheder og dem der siger sjofle vittigheder er nogle drengerøve".

Derfor er det en god øvelse at spørge sig selv og andre: Hvad er egentlig underforstået i dette argument? Hvad er det jeg skal være enig i som ikke siges, fx at dem der siger sjofle vittigheder er nogle drengerøve. Eller mere farligt: Dem der bruger makeup der er testet på dyr deltager i mishandlingen af dyr af en ussel grund, nemlig deres forfængelighed.

En model af et argument kan se således ud:

 

Belæg ------------------------------------------> Påstand

                     |

               Hjemmel                                 

Nogle argumenter er mere udfoldede. Fx kan man gøre opmærksom på at man ikke er helt sikker på det man siger: "Så vidt jeg ved er alle forsøg på dyr umenneskelige og onde fordi menneskers forfængelighed er en dårlig sag". Her er "så vidt jeg ved" en styrkemarkør. En anden kan være: "De fleste (fodboldspillere er nogle drengerøve)".

I nogle argumenter kan man desuden høre den der siger argumentet, komme med modargumenter, fx kan man sige: "Forsøg med dyr er umenneskelige, hvis ikke de foregår i en højere sags tjeneste, som fx at udvikle medicin til mennesker". Man kan kalde sådanne tilføjelser for gendrivelse.

Og endelig er der i nogle argumenter underbyggelse af hjemlen, kaldet rygdækning. Det kan fx være sammenligning med andre sager eller henvisning til eksperter eller undersøgelser. Det giver følgende udvidede model over et argument.

 

Belæg ------------------------------------------> Styrkemarkør - Påstand

                    |                                              |

              Hjemmel                                Gendrivelse

                    |

            Rygdækning

Man kan finde de enkelte dele af argumentet ved at spørge således:

Påstand  Hvad hævdes?  SÅDAN ER DET! 
Belæg  Hvad bygges det på?  FORDI
Hjemmel Hvordan kan det være? EFTERSOM
Rygdækning Hvad kan man sammenligne med? LIGESOM
Styrkemarkør Hvor sikker kan man være på det? HVIS ALTSÅ
Gendrivelse Hvordan taler imod? HVIS IKKE

Jeg har et standpunkt til jeg tager et nyt!

Argumenter og diskussioner er ikke kun til for at vi har noget at tage os til, mens vi venter på at blive gamle. De er også til for at vi faktisk kan blive klogere og lære noget af hinanden. Så det er ikke pinligt at give sig og sige: "Du har ret", eller: "Det kan jeg godt se, det er ikke så enkelt som jeg troede". Der var engang hvor Danmarks statsminister Jens Otto Krag sagde: "Jeg har et standpunkt til jeg tager et nyt", og det er faktisk noget af det modigste man kan sige: "Jeg tør godt tage fejl".

Cirkelslutning

Ikke alle argumenter er lige gode. Nogle består faktisk kun af en påstand, og andre består af den samme påstand to gange! Det kan kaldes en cirkelslutning. Fx "Alle fodboldspillere er nogle drengerøve. Det viser sig nemlig at alle fodboldspillere er enormt barnlige, ja faktisk nogle drengerøve". Eller: "Forsøg med dyr er ondt, fordi der er ondt at lave forsøg med dyr!"

Det er ikke altid at cirkelslutninger er så lette et gennemskue. Prøv at finde cirkelslutningen i dette "argument": "Man bruger forsøg med dyr til at sørge for at mennesker ikke bliver syge af at se godt ud, så derfor er forsøg med dyr ok fordi mennesker så ikke bliver syge af at se godt ud."

Generaliseringer - alle ...

Hver gang jeg ser skoleelever, sidder de bare og daser foran Brugsen. Alle skoleelever er dovne og egistiske. De tænker altid kun på sig selv.

Se, det er da en generalisering der vil noget! Det kan godt være at der er nogle der er sådan og at den der siger det, har oplevet nogle der er det, men det er ikke det samme som at alle er det. Meget ofte bygger generaliseringer på fordomme og på manglende viden om det der tales om.

Til den slags udsagn er der kun at sige: Prøv at være lidt mere præcis.

Argumenter og personangreb

Du går da bare med til demonstrationen for at slippe let om ved dit skolearbejde, jeg kender dig da godt nok til at vide at du gør hvad du kan for ikke at lave skolearbejde.

Nu kan du sige nok så meget at den demonstration du tog til, faktisk handlede om at bevare de timer I har, og om at der skal være nok lærere, og at de skal være ordentligt uddannede - jo ikke noget der gør skoledagen lettere for jer. Din diskussionspartner har sået tvivl om din troværdighed i stedet for at forholde sig til hvad du siger.

Ham der siger ovenstående benytter et typisk, men grimt, diskussionsgreb, der består i at angribe personen i stedet for argumentet. Så bliver han også fri for at forholde sig til om det faktisk er rimelige krav I stiller.

Kan man tro på alt og alle?

Det kan man desværre ikke. Der er en professor som sammen med sit forskerhold har undersøgt danske skoleelvers demokratiske sindelag. De har ved at observere og interviewe skoleelever vist at danske skoleelever faktisk er gode til at tage stilling og handle, til at diskutere og deltage interesseret i samfundet. Kan man stole på det? Ja, for det meste - man kan hvis man vil være meget grundig, finde ud af hvordan undersøgelserne er lavet, undersøge om der er nogle der har kritiseret undersøgelsen osv.

En anden professon har været censor til mange gruppeeksaminer, men han har aldrig givet forskellige karakterer til de studerende og elever i en gruppe, og han er sikker på at de dårlige studerende og elever kommer alt for let igennem gruppearbejdet. Kan man stole på det? Ja, man kan stole på at han ikke har givet forskellige karakterer, men man kan ikke slutte andet end at det er hans oplevelser, også selv om han er professor.

Vær altid kritisk over hvorfra belægget for en påstand hentes.

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
SmartSite Publisher