Login | Site map | Print
Her er de interaktive undervisningsmaterialer eleverne kan anvende ved arbejdet med webparlamentet Info Webparlamenter
Lærervejledning
Introduktion
Forberedelse
Forløb
Webhøring
Eksempler på forløb
Faglighed
Interaktiv assistent
Læringssyn
Differentiering
Litteratur
Om webparlament
Lærerens side

Forberedelse

Et webparlament er et samarbejdsprojekt på mange planer. Eleverne skal samarbejde internt på klassen og på tværs af klasser, lærerne må planlægge forløbet i fællesskab, og de må løbende holde hinanden orienteret og diskutere forløbet. Endelig er der ofte et samarbejde med eksterne parter, fx politikere, embedsmænd, forældre eller lignende.

Første trin i et webparlament er at finde nogle samarbejdsklasser. Her på sitet findes et mødested hvor man kan foreslå webparlamenter og indlede et samarbejde. Se under menupunktet Webparlamenter->Samarbejdspartnere.

Hvad?

Et webparlament kan enten have som mål at komme frem til reflekteret stillingtagen til et politisk spørgsmål (lokalt, nationalt eller globalt) eller at udvikle et projekt i fællesskab (fx et forslag til et projekt kommunen kan iværksætte).

I princippet kan alle politiske problemstillinger diskuteres i et webparlament. Men det er vigtigt at være opmærksom på om emnet er eller kan gøres konkret og vedkommende.

Gode emner for politiske webparlamenter er fx

  • Dyrevelfærd (konkret fx jagt, pelsdyravl, dyretransporter osv.)
  • Fordelingspolitik (konkret fx bistandspolitik, SU, efterløn osv.)
  • Genmanipulation (konkret fx GMO-afgrøder i U-lande og I-lande, GMO og medicin, GMO og dyr, GMO og mennesker osv.)
  • Offentlig transport vs. privatbilisme (konkret fx parkeringsproblemer, billetpriser, forurening osv.).

Gode ideer til projektparlamenter kan fx være

  • Kommunen har 1 mio. til projekter for ungdommen. Hvordan skal de bruges? (Fx idrætsanlæg, kantinedrift, ungdomshus osv.).
  • Kommunen ønsker at aktivere ungdommen i de politiske processer. Hvordan kunne det gøres? (Fx ungdomsparlament, enkeltsagshøring, afstemninger osv.)
  • Den gode skole (hvor eleverne fx kan udarbejde forslag til hvordan deres skoler kunne ændres fysisk, i organiseringen af timer og fag, i lærer- og elevroller osv.)
  • Mobning (hvor eleverne udvikler initiativer der kan tages på nationalt, lokalt og skoleplan).

Når man har fundet et overordnet emne, skal det deles op i underemner, så eleverne kan diskutere dem i mindre grupper. For det meste vil 3-5 underemner være passende (ca. 4-8 elever i hver klasse inden for hvert emne).

Præcisering af ideen

Det er meget vigtigt at alle deltagere, evt. i første omgang lærerne, er enige om hvori indholdet består. Sørg derfor for

  • at diskutere om underemnerne er konkrete nok. Kan man mene noget om dem? Kan man blive uenige om dem? Er det tilstrækkeligt følelsesladede spørgsmål?
    • Generelle spørgsmål som "Hvad er det gode børneliv", "Menneskerettighederne" osv. er meget svære at diskutere, fordi de fleste kan blive enige om de overordnede principper. Mens spørgsmål som "Skal børn passes hjemme eller ude" og "Skal børn beskyttes mod voldelige film og virkeligheden i TV-avisen?" straks lægger op til mere diskussion.
  • at undersøge om der er baggrundsmateriale eller om I selv skal producere det,
  • at beskrive jeres endelige valg grundigt,
  • at eleverne så vidt muligt medinddrages i beslutningerne.

Hvor mange?

Det er passende med 3-6 klasser der samarbejder. Det er passende med omkring 4-8 grupper inden for hvert emne. Nogle gange giver det mening at have to grupper inden for hvert emne i hver klasse (fx én der indledningsvis skal være for, og én der indledningsvis skal være imod).

Er der flere klasser er det en god ide at dele sig op i flere cirkler der arbejder sammen hver for sig, hver bestående af et mindre antal klasser. Det er forklaret hvordan det gøres i Webparlament-skabelonen.

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
SmartSite Publisher