Dette er den printervenlige udgave. Klik her for skærmudgaven. | Luk vindue

Lærervejledning

I lærervejledningen findes en introduktion til Webparlamentet. Der er vejledning i anvendelsen af de forskellige dele af materialet og forslag til forskellige forløb.

Derudover er der nogle artikler om de overordnede tanker og teorier, der ligger bag materialet og dets udformning.

Læs artiklerne hver for sig ved at vælge et punkt i menuen til venstre, eller klik her og udskriv artiklerne som sammenhængende tekst.

Introduktion

Et webparlament er en undervisningsplatform hvor elever fra forskellige klasser, evt. på forskellige skoler, arbejder sammen om at nå til enighed eller kompromis om en politisk problemstilling eller et projektforslag.

Arbejdet foregår gennem samarbejde på klassen og på tværs af klasser. Det er veltilrettelagt og stramt organiseret, så alle ved hvad de skal og ingen spilder alt for megen tid.

Målet er gennem en webhøring at komme til et kompromis eller til enighed. Webparlamentet afsluttes med en fælles paneldebat eller et lignende arrangement (hvis der er langt mellem de deltagende skoler kan det fx være en videokonference (med webkameraer er det ikke uoverkommeligt) eller en invitation af eksterne parter til deltagelse i debatten i webhøringen.

Undervejs i Webparlamentet kan eleverne få assistance til løsning af faglige opgaver eller problemstillinger gennem anvendelse af de interaktive assistenter der står til rådighed på sitet.

Forberedelse

Et webparlament er et samarbejdsprojekt på mange planer. Eleverne skal samarbejde internt på klassen og på tværs af klasser, lærerne må planlægge forløbet i fællesskab, og de må løbende holde hinanden orienteret og diskutere forløbet. Endelig er der ofte et samarbejde med eksterne parter, fx politikere, embedsmænd, forældre eller lignende.

Første trin i et webparlament er at finde nogle samarbejdsklasser. Her på sitet findes et mødested hvor man kan foreslå webparlamenter og indlede et samarbejde. Se under menupunktet Webparlamenter->Samarbejdspartnere.

Hvad?

Et webparlament kan enten have som mål at komme frem til reflekteret stillingtagen til et politisk spørgsmål (lokalt, nationalt eller globalt) eller at udvikle et projekt i fællesskab (fx et forslag til et projekt kommunen kan iværksætte).

I princippet kan alle politiske problemstillinger diskuteres i et webparlament. Men det er vigtigt at være opmærksom på om emnet er eller kan gøres konkret og vedkommende.

Gode emner for politiske webparlamenter er fx

Gode ideer til projektparlamenter kan fx være

Når man har fundet et overordnet emne, skal det deles op i underemner, så eleverne kan diskutere dem i mindre grupper. For det meste vil 3-5 underemner være passende (ca. 4-8 elever i hver klasse inden for hvert emne).

Præcisering af ideen

Det er meget vigtigt at alle deltagere, evt. i første omgang lærerne, er enige om hvori indholdet består. Sørg derfor for

Hvor mange?

Det er passende med 3-6 klasser der samarbejder. Det er passende med omkring 4-8 grupper inden for hvert emne. Nogle gange giver det mening at have to grupper inden for hvert emne i hver klasse (fx én der indledningsvis skal være for, og én der indledningsvis skal være imod).

Er der flere klasser er det en god ide at dele sig op i flere cirkler der arbejder sammen hver for sig, hver bestående af et mindre antal klasser. Det er forklaret hvordan det gøres i Webparlament-skabelonen.

Forløb

Et Webparlament forløber over en række faser.

  1. Planlægningsfasen.
    1. Hvor primært lærerne samarbejder og tilrettelægger. Der er forskellige sider beregnet på at støtte dette arbejde i Webparlamentskabelonen. Se også afsnittet om forberedelse i denne vejledning.
  2. Elevernes forberedelsesfase.
    1. Hvor eleverne sætter sig ind i emnet gennem informationssøgning, diskussioner i grupperne, interview osv. Der er flere interaktive assistenter til dette i undervisningsmaterialet (fx ideudvikling, projektudvikling, det gode argument, læserbrev, interview).
    2. Hvor eleverne udarbejder et skriftligt oplæg til debatten. Det er meget vigtigt at eleverne kommer velforberedte til debatten - så er der ikke alene noget at diskutere, eleverne er også klædt på til diskussionen fordi de har forholdt sig aktivt til emnet.
    3. Hvor eleverne præsenterer sig selv i præsentationsområdet. Det er en meget væsentlig del af et webparlament, at eleverne får lov til at forholde sig socialt til hinanden. De skal derfor opfordres til at arbejde med form og indhold på deres egen præsentationsside og til at indsætte en gæstebog så de kan kommunikere socialt med hinanden. Vi opfordrer til at disse sider i udstrakt grad er elevernes eget ansvar. Men vær opmærksom på at der kan ske mobning og lignende - og så er det naturligvis (en fagligt relevant) udfordring for læreren og klassen.
  3. En webhøringsfase.
    1. En webhøring er en særlig måde at debatere på i internetfora. Læs lærervejledningens afsnit om webhøringer. Og se undervisningsmaterialet om webhøring.
  4. En paneldebat eller anden fremlæggelse
    1. Det er vigtigt at der fra starten er et klart defineret mål og en fast deadline for arbejdet. Det giver eleverne en fornemmelse af at deres arbejde ikke bare er på skrømt, men også vedrører andre end dem selv.
    2. Til paneldebatten kan man invitere lokalpolitikere, embedsmænd, foreningsformænd, forældre osv. Sørg for at gøre dagen til noget særligt. Og sørg for at der er tid til at eleverne kan mødes på tværs af klasserne. Det vil de se frem til.

Webhøring

En webhøring er en særlig måde at debatere på i et internetforum. En webhøring er kendetegnet ved:

Ordstyrerhvervet

En ordstyrers hverv består i at følge med i diskussionerne - det må ofte foregå efter skoletid i ro og mag. Det kan bestå af følgende:

  1. Læs alle indlæg. Skriv en indledende karakteristik af debatten.
  2. Resumér debatten og sørg for at nævne alle deltagere ved (gruppe-)navn.
    1. Resumeet kan bestå i korte citater fra alle gruppers indlæg.
    2. eller det kan være ordnet i diskussionsområder med de centrale argumenter der er givet i debatten, som eksempler, og med angivelse af hvem der har givet dem og står bag dem.
  3. Opsamling på hvad der er enighed om.
  4. Opsamling på hvor der er uenigheder.
  5. Angivelse af hvilke områder der stadig ikke har været diskuteret.
  6. Spørgsmål eller oplæg til videre debat.
  7. Afsluttende opmuntring til fortsættelse og evt. intensivering af debatten.

Eksempler på forløb

Dyrevelfærdsparlament

Seks 6. klasser fra 4 skoler arbejder sammen i 2œ uge om at diskutere dyrevelfærd.

Forberedelse

Lærerne har talt med eleverne om forskellige emner der kunne være interessante at arbejde med. På baggrund heraf har de valgt emnet dyrevelfærd, fordi der er mange følelsesladede aspekter, men også fornuftige argumenter for noget der umiddelbart vækker modvilje.

For at gøre emnet konkret udvælger lærerne fire underemner: Pelsdyravl, burhøns, jagt og forsøgsdyr. Eleverne inddeles nu i grupper. I nogle klasser vælger de sig selv på, andre fordeles af lærerne efter kriterier som: Nogle dygtige læsere og skrivere i hver gruppe, nogle opfindsomme, nogle kreative, nogle engagerede osv.

For at få dynamik i debatterne er der to grupper i hver klasse inden for hvert område (altså i alt 8 grupper i hver klasse, med enkelte undtagelser for klasser med få elever), hvor den ene gruppe skal være for hhv. jagt, pelsdyrhold osv., og den anden skal være imod. Eleverne loves at de senere i forløbet må tage deres egne holdninger. Fordelen ved denne form er at eleverne kommer ud over de mere letkøbte følelsesladede argumenter og får dem konfronteret med argumenter af andre typer (økonomiske, sundhedsmæssige osv.).

For at eleverne har et sted at tage udgangspunkt, skriver lærerne 4 læserbreve, ét inden for hvert område. I læserbrevene tager læreren en rolle på sig, fx som Pelle Bjørn, der argumenterer for at jagt er godt.

Lærerne bruger god tid på at forberede forløbet. De aftaler en tidsplan, fordeler opgaver med at skrive oplæg mellem sig, de fordeler ordstyrerposterne og tilrettelægger en paneldebat.

Og endelig tilretter de deres Webparlamentskabelon til deres formål. Skoleadministratoren har hentet Webparlamentskabelonen ned på en af skolernes servere og har givet en lærer adgang til skabelonen. Læreren giver de andre lærere adgang, og de sørger for at eleverne bliver oprettet og får hver deres præsentationsside, og for at grupperne har hver deres område at diskutere i. Alt er forklaret i selve skabelonen. Her er også en tidsplan, et opgavefordelingsskema mv der kan udfyldes.

Når det lokale Webparlament er klar lægger lærerne deres første oplæg op i de pågældende gruppers webhøring.

Eleverne går i gang

Eleverne har været igennem samarbejdskurset på dette site inden de går igang. Der har de bl.a. arbejdet med grundreglerne for demokratisk samtale (del al relevant information, alle skal høres, forhold dig til argumentet, ikke personen, spørg efter begrundelser, søg enighed eller kompromis, stå bag den beslutning I har taget). I flere af klasserne hænger klassens regler for samtale på væggen.

I begyndelsen arbejder eleverne på klasserne. De læser de oplæg lærerne har skrevet, og bruger dem som udgangspunkt for undersøgelser på biblioteket og på nettet. I læserbrevene er der nogle nøgleord som eleverne kan bruge i deres søgninger på nettet, så de ikke drukner i sider, men kan ramme nogle der faktisk indeholde oplysninger og argumenter de kan bruge. Nogle af eleverne bruger den interaktive assistent om søgning på nettet.

Sideløbende med dette arbejde begynder de med at præsentere sig på deres præsentationssider. Nogle får ideer på siden om Præsentation. Eleverne opretter hver en gæstebog, og der går ikke lang tid før de første samtaler er i gang i gæstebøgerne på tværs af klasserne.

Efter nogle timers informationssøgning er eleverne klar til selv at formulere en holdning til deres emne. For mange er det en lettelse i første omgang at skulle tage en rolle på sig, mens andre har meget svært ved at argumentere stik imod deres egen holdning, særlig hvor der ikke er så mange argumenter at hente på nettet. Men det lykkes. Nogle af eleverne bruger de interaktive assistenter om det gode argument og om at skrive et læserbrev.

Eleverne lægger deres oplæg ind i webhøringen – og venter spændt på kommentarer, mens de læser de andres indlæg og svarer på dem, nogle bruger den interaktive assistent om at give respons. Der er med andre ord mange tekster at tage udgangspunkt i – og nogle der har undersøgt sagerne, der svarer på indlæggene. Så diskussionerne er hede fra første øjeblik.

Undervejs i diskussionerne  er der også forskellige konflikter. Nogle skriver fx lettere provokerende eller hånlige indlæg. Nogle af dem det går ud over er i stand til at henvise til de demokratiske dialogregler de har udviklet i samarbejdskurset, andre må have hjælp fra ordstyreren til at få fundet kammertonen. Alt sammen er det gode øvelser i demokratisk dialog og dialog i det hele taget på nettet, hvor man ikke kan se hinanden, og derfor må veje sine ord på en guldvægt.

Diskussionerne fortsætter over 1œ uge. Ordstyrerne samler flittigt op, så diskussionerne fokuseres og så alle oplever at der bliver lagt mærke til dem. Efter en lille uge får eleverne lov til at tage deres egne holdninger, som nu er væsentlig mere nuancerede end de var ved begyndelsen af Webparlamentet. Efter yderligere nogle dage er det tid til at søge den endelige konsensus eller det endelige kompromis. Der skal skrives en tekst som to elever fra området skal læse op til paneldebatten – og eleverne skal vælges. Det lykkes for eleverne i 3 af fire områder selv at skrive oplægget, mens eleverne i den fjerde gruppe skal have hjælp fra ordstyreren.

Så oprinder den store dag alle har set frem til: Kompromisserne og forslagene til lov- og praksisændringer skal fremlægges for politikerne. Det er lykkedes at få en folketingspolitiker og en lokalpolitiker til at stille op til debatten. De har fået besked på at gå til biddet i diskussionerne. Det gør de - og de er meget imponerede over så nuancerede eleverne er i deres argumenter.

Lærerne har frygtet at paneldebatten skulle blive en tam affærde fordi ingen turde tage ordet i den store forsamling af 130 børn og voksne. Men det viser sig at være en ubegrundet frygt. Der er liv i kludene, også fra salen.

Også i tiden efter paneldebatten er der aktivitet på Webparlamentets hjemmeside, særlig i de sociale dele, men diskussionerne fortsætter også en tid endnu i foraerne.

Projektparlament: Det gode børne og ungeliv

12 klasser fra 8 skoler i en kommune deltager i et Webparlament om det gode børne- og ungeliv.

Introduktion

Kommunen har iværksat en høringsperiode om en ny børne- og ungepolitik, og ønsker også at høre de unges holdninger.

Kommunen har lavet et oplæg om værdier i børne- og ungelivet. De vil gerne have børnene til at diskutere disse værdier. Men lærerne påpeger at man kun meget vanskeligt kan være uenige i de almene værdier der er udtrykt i oplægget. Derfor beslutter kommunen og lærerne at elverne skal lave et projektparlament, hvor de på baggrund af kommunens oplæg til værdier, kommer med forslag til konkrete udmøntninger af dem.

Lærerne bruger god tid på at forberede forløbet. De aftaler en tidsplan, de fordeler ordstyrerposterne og tilrettelægger en paneldebat. Derefter deler de sig op i tre undergrupper, cirkler kaldes de, på baggrund af klassernes skemaer. Det er vigtigt at eleverne så vidt muligt arbejder med Webparlamentet samtidig, så de oplever dynamik og fremdrift.

Lærerne tilretter Webparlamentskabelonen til deres formål. Skoleadministratoren har hentet Webparlamentskabelonen ned på en af skolernes servere og har givet en lærer adgang til skabelonen. Læreren giver de andre lærere adgang, og de sørger for at eleverne bliver oprettet og får hver deres præsentationsside.

Da der er tre undergrupper, cirkler, skal der oprettes tre områder, et til hver cirkel, i arbejdsområdet. Hver cirkel indeholder en gruppe inden for hvert indholdsområde. Alt er forklaret i selve skabelonen. Her er også en tidsplan, et opgavefordelingsskema mv der kan udfyldes.

Eleverne går i gang

Eleverne har været igennem samarbejdskurset på dette site inden de går igang.

I begyndelsen arbejder eleverne på klasserne. De læser det oplæg kommunen har udarbejdet, diskuterer hvad de enkelte værdier betyder og hvordan de evt. kan virkeliggøres. Nogle klasser arbejder sideløbende med kommunens opbygning og hvordan beslutninger tages i kommunen. På nogle klasser deles eleverne ind efter interesse, mens andre klasser opdeles efter lærerens kriterier. Den første fase i elevernes arbejde med deres projekt er en ideudviklingsfase. På undervisningssiderne er der en interaktiv assistent til ideudvikling, som nogle af eleverne arbejder med. Ideudviklingen foregår som brainstorm, mind mapping, søgning på nettet osv. og ideerne tages løbende op til inspiration og udvikling på klassen.

Sideløbende med dette arbejde begynder eleverne med at præsentere sig på deres præsentationssider. Nogle får ideer på siden om Præsentation. Eleverne opretter hver en gæstebog, og der går ikke lang tid før de første samtaler er i gang i gæstebøgerne på tværs af klasserne.

Efter nogle timers arbejde mødes eleverne for første gang i deres fora. De lægger hver deres ideforslag ind og begynder at læse de andres. Den første opgave er at eleverne i hvert forum bliver enige om én ide at arbejde videre med. Eventuelt kan flere ideer kombineres til en ny ide. I nogle fora er diskussionen livlig og kritisk, i andre når man hurtigt til enighed om at arbejde videre med ét af projekterne.

Eleverne i nogle fora bevæger sig over i generelle diskussioner om mobning mode, andre bliver sure over manglende opbakning til deres ide. Lærerne er som ordstyrere meget opmærksomme på at denne indledende diskussion ikke må udarte sig - hverken væk fra formålet om at der skal findes en ide eller ud i alt for voldsomme ordvekslinger – her lægges grundlaget for resten af samarbejdet.

Eleverne har mange ideer, fx at der skal oprettes et ungdomsparlament, at der skal være kantiner med sund mad på alle skoler, at der skal laves en film om mobning, at der skal være et ungdomshus osv. osv. Da eleverne er blevet enige om en ide at arbejde videre med skal de have beskrevet det videre arbejde. Hvilke opgaver skal de have løst, hvordan, hvem og hvor lang tid har de til opgaverne. Også i denne fase er ordstyrerne opmærksomme og deltagende. Nogle grupper klarer det hele selv, andre skal have en hjælpende hånd.

I den følgende fase er arbejdsopgaverne fordelt. Eleverne kan nu arbejde på hver deres del af projektet. Hver dag eller hver anden melder de ind til de andre hvor langt de er, fremlægger eventuelt delresultater og giver hinanden gode råd og kritik. Der er megen god øvelse i organisering og samarbejde i disse faser.

Nogle elever arbejder kun lokalt på skolen, andre må ud og besøge steder og personer. Nogle interviewer fagpersoner, evt. støttet af den interaktive assistent om interview, andre tager billeder, som de lægger op i deres arbejdsområde. Nogle elever mødes på tværs af klasserne, andre venter til paneldebatten.

Der er med andre ord godt gang i sagerne og mange forskellige grupper at holde øje med for lærerne. Men med forskellige regler for at man melder sig ind og ud, at man fortæller hvad man laver osv., så går det.

Undervejs i diskussionerne  er der forskellige konflikter. Nogle skriver fx lettere provokerende eller hånlige indlæg. Nogle af dem det går ud over, er i stand til at henvise til de demokratiske dialogregler de har udviklet i samarbejdskurset, andre må have hjælp fra ordstyreren til at få fundet kammertonen. Alt sammen er det gode øvelser i demokratisk dialog og dialog i det hele taget på nettet, hvor man ikke kan se hinanden, og derfor må veje sine ord på en guldvægt.

Projektarbejdet fortsætter over 2 uger. Ordstyrerne samler flittigt op, så samarbejdet fokuseres og så alle oplever at der bliver lagt mærke til dem.

Hen imod slutningen af projektet skal der udarbejdes præsentationer af projekterne, det er både nogle der kan præsenteres fysisk og nogle der ligger på elevernes Webparlament. Desuden skal der skrives en tekst som to elever fra området skal læse op til paneldebatten – og eleverne skal vælges.

Så oprinder den store dag alle har set frem til: Projekterne skal fremlægges for politikerne. I paneldebatten deltager borgmesteren og en repræsentant fra hver af de andre partier. Politikerne har selv sat projektet igang - og de er glade for de input de får - når de prøver at tale uden om, er der straks elever i panelet eller i salen der holder dem fast på deres løfter eller forklarer at så dyrt bliver det ikke, eller vi kan da også bare lægge ungdomshuset et andet sted. Det bliver en aften med gang i den - og som får konsekvenser. Kommunen har bl.a. siden oprettet et ungdomsparlament og er langt med planerne om et ungdomshus.

Et Webparlaments mange fagligheder

Et webparlament er ikke bare en motiverende ramme om samarbejde mellem klasser. Det er også en anledning til at arbejde med udvalgte dele af det faglige pensum fra fag som dansk og samfundsfag og de fag som webparlamentets konkrete indhold berører.

Vi anbefaler at lærerne (i samråd med eleverne) før webparlamentet går i gang, gør sig ret præcist klart hvilke faglige mål de har med projektet - evt. med individuelle mål for de enkelte elever og grupper. Når disse mål er formuleret, og mens de formuleres, kan man hente inspiration i de interaktive assistenter der findes i undervisningsmaterialet.

I det følgende er skitseret faglige mål inden for de enkelte fag, som man naturligt kan fokusere mere eller mindre på under arbejdet med Webparlament. Men der vil være mange andre - afhængig af det konkrete Webparlament og det indhold Webparlamentet handler om.

Dansk

Samfundsfag

Interaktiv assistent

Interaktiv assistent er betegnelsen for et computerbaserede produkt, som  understøtter elevernes læring ved at sætte gang i deres egen refleksion, undersøgelser og aktivitet. På den måde kan den betragtes som lærerens forlængede arm eller netop assistent.

I projektarbejder har det ofte været et problem at få flettet de faglige basisområder ind. Hvornår skal man afbryde elevernes arbejde for at give dem et lynkursus i interview? Hvordan får man fortalt eleverne om ideudvikling, om søgning eller om forskellige fremlæggelsesformer på et tidspunkt, hvor det er relevant for alle? Den interaktive assistent gør det muligt for eleverne at få støtte, indhente viden eller gennemgå et kursus i dette eller hint faglige stof på netop det tidspunkt, hvor det er relevant i deres sammenhæng. Ydermere kan undervisningen inden for det samme område differentieres, så forskellige elever kan arbejde på forskellige niveauer med samme faglige indhold.

Traditionel undervisning følger ofte denne form:

Læreren stiller et spørgsmål eller en opgave, eleven besvarer, og læreren retter eller kommenterer besvarelsen, hvad enten denne nu er mundtlig eller skriftlig. Samme grundform anvendes i mange computerbaserede undervisningsprodukter: Computerprogrammet stiller en opgave, eleven vælger et svar, og programmet accepterer eller forkaster dette svar. Til grund for dette ligger den forudsætning, at der findes et rigtigt svar, og at andre - læreren eller i dette tilfælde computeren - allerede er i besiddelse af det.  (Læs nærmere i afsnittet om Læringssyn og Projektarbejdsform.)

Den interaktive assistent anvender ikke denne form. I stedet lægger den op til, at eleverne har initiativet og er aktivt søgende. Assistenten understøtter elevernes arbejde ved at bygge stilladser og vise mulige veje, men det er eleverne selv, der skal træffe beslutningerne, søge viden, formulere sig og på den måde skabe indhold og udtryk.

I teorien sætter den interaktive assistent eleverne i stand til at arbejde selvstændigt og uden lærerens hjælp. I praksis er dette hverken hensigtsmæssigt eller muligt. Assistenten gør det lettere for læreren at nå rundt til eleverne og hjælpe til, der hvor behovet er størst. Det overordnede ansvar for undervisningen påhviler stadig læreren, og det er nødvendigt, at læreren har overblik over eleverne og over indholdet af materialerne, så hun kan henvise til relevante kurser på de rigtige tidspunkter og anvise hensigtsmæssige arbejdsopgaver og -former til forskellige elever.

Hvordan tilegner man sig ny viden og færdigheder?

Traditionelt har undervisning baseret sig på denne model:

Det vil sige, at læreren stiller et spørgsmål eller en opgave, eleven besvarer denne. og læreren følger op ved at rette, kommentere eller fortsætte med et nyt spørgsmål/opgave. Denne form forudsætter, at der findes et (rigtigt) svar på spørgsmålet, og at læreren er i besiddelse af det.  Eleven overtager så at sige lærerens forståelse af sagen, faget (og verden), og lærerens opgave kan bestå i at sikre, at denne overlevering eller påfyldning af viden finder sted ved fx at rose de rigtige svar og/eller skose de forkerte.

I modsætning hertil står fx projektarbejdsformen, som, uanset hvilken form man bekender sig til, bygger på elevens eget initiativ, undersøgelse, reflektion og erkendelse. Ideelt set tager projektet udgangspunkt i et problem, som eleverne gennem deres undersøgelser finder et svar eller en løsning på. Reelt er det ofte en overskrift eller et delemne under et fælles emnearbejde, som udgør projektets start. Bag denne form ligger en formodning om, at viden ikke overføres, men må  tilegnes gennem elevens interaktion med omgivelserne. Eleven må selv opbygge sin forståelse og viden.

Dette materiale har sidstnævnte læringssyn som grundlag. Det teoretiske grundlag for materialet hentes bl.a. i VygotskysVygotsky definition af  "Zonen for nærmeste udvikling", som det eleven netop magter med hjælp fra en voksen eller en dygtigere kammerat. Denne definition udvikles af Wegerif og Mercer til også at omfatte ligestillede kammerater i et udviklende samarbejde. Det er også Mercer og Wegerifs  undersøgelser af og teorier om den udforskende samtale som grundlag for samarbejde og læring, der danner baggrund for afsnittet om samarbejde i dette materiale.

Jerome Bruner m.fl. har med udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling, skabt begrebet stilladsering, som udgør en del af grundlaget for de interaktive assistenter, som defineres i Jeppe Bundsgaard ph.d. afhandling.

At gøre forskel

I bund og grund handler differentiering om at gøre forskel for at give elever med forskellige forudsætninger mere lige muligheder. Man kan differentiere ved at dele i hold med undervisning på forskelligt niveau, så er det eleverne der differentieres, eller man kan differentiere undervisningen, så elever på forskelligt niveau eller med forskellige forudsætninger kan deltage og så vidt muligt lære det samme.

I Webparlamentet kan der differentieres på flere måder:

  1. Alle tekster kan læses op, så læsesvage elever kan deltage.
  2. Opgaverne i de enkelte grupper kan fordeles, så den enkelte arbejder med sine stærke eller svage sider efter aftale med lærer og forældre.
  3. Den interaktive assistent, dvs. undervisningsdelen, kan udnyttes i større eller mindre grad. Elever som har brug for flere udfordringer, kan hurtigt komme videre ved at følge kurserne. Det kræver blot, at læreren gør sig klart, hvilke muligheder der er, og hvilke krav der bør stilles til den enkelte elev eller gruppe.

 

Differentieringen gælder på flere planer. Dels er der hensynet til elevernes læsning og andre faglige færdigheder, som  ofte kan være en hæmsko i det mere selvstændige arbejde, og dels er der graden af selvstændighed, fantasi og motivation.

Nogle elever er fagligt velfungerende, men har svært ved at tage ansvar og initiativ i mere frie undervisningsformer. I stedet for at styre direkte mod forudsigelige konflikter med disse elever og de grupper, de eventuelt kommer i, er det værd at overveje, hvad målet er, og hvordan man bedst når det. Det er sandsynligvis ikke formålstjenligt at udfordre dem både socialt og fagligt på samme tid.

Hvis en elev af denne type skal have fagligt udbytte af projektet, kan man vælge at lade vedkommende arbejde alene med forholdsvist bundne opgaver evt. med bestemte tidsfrister for de forskellige delområder. Dermed fjerner man det sociale aspekt og en del af ansvaret, hvilket gør arbejdet mere konkret og overskueligt.

Er det omvendt målet, at vedkommende skal fungere i samarbejde med andre, må vægten lægges på samarbejdsregler og overholdelsen af de fælles aftaler osv.

Samme forhold gør sig gældende for andre typer af elever: De forsigtige, de dovne, de angste og de uselvstændige. .

Læs videre her

Litteratur om Webparlament

Bundsgaard, Jeppe, & Kühn, Lisbet (2003). 6. klassernes parlament. I: (red.), J. L. M. m., Skårup Seminarium 1803-2003 (s. 75-77). Skårup. Læs artiklen.

Bundsgaard, Jeppe (2003). 6. klassernes parlament. Dansk i fremtidens læreruddannelser på universiteter og seminarier, 2003 (nr. 45), s. 103-127.

Bundsgaard, J. (2004). Aspekter af danskfagets it-didaktik. I: Helle Rørbech & Bente Meyer, Perspektiver på dansk (s. 13-35). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Læs artiklen.

Bundsgaard, Jeppe (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik: Med særlig henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark. (www.did2.bundsgaard.net, Afsnit 5.3.2).

Baggrundslitteratur

Bruner, Jerome: Læs om Bruner hos Illeris eller Hermansen

Eller læs: Wood, David; Bruner, Jerome S.; Ross, Gail (1976): "The Role of Tutoring in Problem Solving" I: Journal of Child Psychology and Psychiatry. Vol. 17. 

 

Hansen, Jan Tønnes og Nielsen, Klaus (red.) (1999): Stilladsering - en pædagogisk metafor. Forlaget Klim

 

Hermansen, Mads (1996&2001): Læringens univers. Forlaget Klim

 

Illeris, Knud: "Erfaringspædagogik og projektarbejde" I: Bisgaard, Niels Jørgen (red.) (1998): Pædagogiske teorier. Billesø og Baltzer

 

Illeris, Knud (2003): Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag

 

Nielsen, Vagn Oluf (2001): Projektarbejdets grundspørgsmål - et bidrag til afklaring. Kroghs Forlag

 

Vygotsky, Lev: Læs om Vygotskys teorier hos fx Illeris eller Hermansen. Eller læs: (1978): Mind in Society. The Development of Higher Psychological Processes. Redigeret og udgivet af Michael Cole m.fl. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press.

Eller (1971 og 1974) Tænkning og Sprog I+II. Hans Reitzels Forlag.

 

Wegerif, Rupert og Mercer, Neil: se links og diverse tekster på http://www.rupertwegerif.name/

Webmaster: Jeppe Bundsgaard