Login | Site map | Print
Her er de interaktive undervisningsmaterialer eleverne kan anvende ved arbejdet med webparlamentet Info Webparlamenter
Lærervejledning
Om webparlament
Lærerens side

Info

Anvendelse

Webparlament kan anvendes på 6.–10. klassetrin. Materialet indebærer samarbejde mellem to eller flere klasser om gennemførelse af en demokratisk proces. Indholdet kan være en diskussion af en problemstilling i samfundet generelt eller lokalt, eller udvikling af (ideer til) projekter.

Ud fra forskellige vinkler på den fælles problemstilling, som fx dyrevelfærd eller det gode børne- og ungeliv, indhenter eleverne faktuel viden ved at søge på nettet og andre steder; de udvikler ideer til alternativer, og de diskuterer dem på klassen og i deres Webparlaments fora. Diskussionerne foregår som såkaldte webhøringer, der er en særlig måde at få struktur på og fremme dialogerne mellem eleverne. Sideløbende kommunikerer de uformelt med hinanden på deres personlige hjemmesider, som også oprettes på sitet.

Indhold

Webparlament består af et centralt undervisningssite og et lokalt arbejdssite. Undervisningssitet (dette site) indeholder interaktive assistenter i form af kurser i bl.a. søgning på nettet, samarbejde og demokratisk dialog, interviews, ide- og projektudvikling og meget mere. De interaktive assistenter fremmer elevernes egen refleksion og bidrager til at de kommer videre med deres projekter. Læreren kan følge med i hvordan eleverne arbejder med undervisningsmaterialet og kan differentiere undervisningen ved at henvise de enkelte elevgrupper til de dele af materialet som de kan have særlig glæde af.

Skolens administrator downloader en skabelon til et Webparlament til skolens webserver. Det foregår på elevaftale.mikrov.dk. Skabelonen tilpasses til det konkrete projekt og lærere og elever oprettes som brugere. Elevernes samarbejde og dialog foregår derefter på dette site.

Her på undervisningssitet findes desuden en grundig lærervejledning med beskrivelse af arbejdsformer, læringssyn og af pædagogiske undervisningsforløb.

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
SmartSite Publisher